34 år med Grøn Koncert er det blevet til – og siden 1989 med Jacob Haugaard som konferencier. Den 72-årige Evald Krog, som startede Muskelsvindfonden i 1971, har i skøn forening med netop Jakob Haugaard i rollen som konferencier med publikumstække, skabt en helt unik musikplatform, som hver eneste sommer har begejstret tusinder med kunstnere, som lige præcis var og er oppe i tiden.. Evald Krog har nu for blot et års tid siden overladt roret som formand for fonden til nye kræfter, men den dynamiske og iderige kæmper vil for altid stå som Mr Muskelsvind i folks bevidsthed. Efter nu at træde lidt i baggrunden, har Evald Krog dog masser af nye projekter i støbeskeen, fortæller han i en spontan snak med Deres udsendte, inden den store mand i den lille krop ruller videre og igen og igen bliver opholdt af andre fans, som gerne vil ha’ en snak om før, nu og fremtiden…

Musikken på årets Grøn Koncert er lagt i hænderne på garvede folk som: D-A-D, Nik og Jay, Stine Bramsen og Suspekt… Endvidere Mads Langer, Shaka Loveless bl.a. med Rasmus Walther – og Lågsus, som bl.a. medbragte konfirmandpigernes yndlinge gennem det seneste årstid: CityBois. Sidstnævnte et par herlige boblere, da vi møder dem nær VIP-området… Skriver gerne autografer og stiller op til utallige selfies med publikum…. joh, populariteten er ikke steget til hovedet..

Vi bringer vore fotos på vores facebookside, som altid, og nedenfor kan du finde link til de 2 albums – Randers og Aalborg – i takt med at vi har billederne klar.

22. juli 2016 | Grøn Koncert Randers
24. juli 2016 | Grøn Koncert Aalborg (Nørresundby)

Fotografer:
Bo Kornum
Bo Christensen