Den Fantastiske Festival, hvor verdens bedste vejr mødes med verdens bedste publikum… Kunstnerne elsker det, regionen elsker det og publikum elsker det.. Vi er her allesammen iklædt masser af smil og med varme i krop og hjerte… En festforestilling af kunstnere sørger for, ingen kommer til at sidde henslængt i tomhed og tavshed… Næh – alsidigheden med rock og rul, kombineres med liflig skønsang og caféstemning. Irsk folkemusik og tyrolerstemning afløses af stand-up og sangskatten, som ellers kendes bedst fra Bakkens Hvile i Dyrehaven nord for København..

Vi er i Jelling… Kaotiske tilkørselsforhold skæmmer lidt, men after ankomsten vælter det gode ind over os… Tag nu f.eks. priserne på mad og drikke.. Latterligt lave – ja, næsten fornærmende, at man kun betaler 15,- kroner for et stykke velsmagende tærte i Damernes Konditori, og sådan er det over alt i området.

Der er langt dygtigere anmeldere til stede her på festivalen.. Nå ja, anmeldere er vel også blot mennesker med en personlig holdning til musikken, så læseren vil sikkert falde over visse kunstneres performance bliver sablet grundigt ned i den landsdækkende tabloidpresse… Pyt – det er kunstnere vant til, og publikums hyldest med råb, sang og larm tilfredsstiller vist de fleste… Sådan virkede det de 2 dage – torsdag og fredag – hvor eders nedennævnte var til stede.

Tusind tak til alle gæster, medarbejdere og frivillige, som med et smil stillede op foran min kamera.. I disse GPDR-tider (persondatapolitik) har jeg ikke sikret mig jeres underskrift på, at jeg må bringe billeder, hvor I medvirker, men skulle der være nogen, der har indsigelse mod billeder, hvor man selv optræder som hovedmotiv, så skriv til os. Vi fjerner omgående billederne fra vores album.

Ellers vil jeg håbe, I finder glæde i albums og vil dele, like, tagge og kommentere lystigt. Grundet copyrights må vi henstille til, at skulle man ønske at benytte et eller flere fotos af kunstnere eller sig selv i andre sammenhænge, så kræver det en godkendelse fra fotografen. Kontaktoplysninger findes på vores hjemmeside – www.pressefotos.dk – og alternativt kan du skrive til os her på Facebook.

Tekst og fotos: Bo Christensen, pressefotos.dk