Ikke mange rejsende havde hørt om dette mærkelige sted i Phnom Penh, men det lykkedes os at finde en Tuk tuk kører som var opvokset i området, så vi hyrede ham til at køre os.
Doeum Slengs historie hører uløseligt sammen med jordpriserne I Cambodia. Disse har for mange år siden betydet at flere og flere bygger deres boliger på vandet, og flere og flere deciderede flydende landsbyer er opstået omkring Søen Tonle Sap. Denne mulighed har man ikke helt I Phnom Penh, så her har nogle mennesker i stedet valgt at bygge på Kirkegårde.
Doeum Sleng som vi besøgte var oprindeligt en Vietnamesisk kirkegård, og alle gravsteder står stadigvæk, der er bare skudt huse op rundt omkring gravstederne.
Vi var lidt bekymrede for hvordan vi ville blive modtaget, når vi nu kom med vores kamera udstyr. Var det at snage lidt for meget i andres fattigdom? Vi blev dog modtaget usædvanligt godt. Folk var nysgerrige, og dem der kunne lidt engelsk ville gerne snakke, og høre om vi ikke var bange for ” ånderne”. Flere beboere havde i starten haft svært ved at bo hos de døde, men havde med årene vænnet sig til det – Ovenpå en stor grav sad nogle børn og legede, og under flere af husene var der fyldt med affald. En kvinde sad på en lille terrasse og spiste ris, og straks hun så os blev vi budt på Ris.
Trods de store mængder affald var der ikke nogen ubehagelig lugt, og vi taler altså om 35 graders varme.
At besøge denne by i byen viste sig at være en både lærerig og meget varm oplevelse. Vi mødte ingen sure miner, eller folk der ville have noget af os. Livet gik bare sin gang, og det var livsbekræftende at se folk der ingenting har alligevel gerne ville dele den smule de ejede. Jeg blev bare endnu engang bekræftet i at det cambodjanske folk er noget helt særligt, specielt med tanke på den historie de har måttet gennemleve.
Se flere billeder her
Foto: Bo Kornum | Pressefotos.dk
Tekst Ib Jørgensen